GM Vitaly Kunin vender tilbage

Kronborg mesteren fra 2024 klar til stærkt felt i 2026

To år efter sin turneringssejr i 2024 vender den tyske stormester Vitaly Kunin tilbage til Helsingør for at deltage i Kronborg Chess Open 2026. Kunin er i år seedet som nummer to i Grandmaster‑gruppen, der allerede nu tegner til at blive den stærkeste i turneringens historie.

Niveauet i gruppen er markant højere end tidligere år, og det ser ud til, at man skal have et ratingtal over 2400 for overhovedet at komme i betragtning til en plads. Der er fortsat én ledig plads, men allerede nu består gruppen af spillere fra otteforskellige nationer, hvilket igen peger mod en rekord i international bredde.

Kunin fortæller, at hans positive oplevelse i Helsingør i 2024 var en væsentlig årsag til, at han vender tilbage.

“Jeg var meget tilfreds med forholdene, da jeg spillede her i 2024. Spillemiljøet, organiseringen og atmosfæren var virkelig gode. Man mærker, at arrangørerne gør sig umage, og det betyder meget for os spillere. Derfor glæder jeg mig til at være med igen i år,” siger GM Vitaly Kunin.

For arrangørerne er Kunins deltagelse endnu et tegn på turneringens voksende internationale ry. Med flere titelholdere og stærke unge spillere på vej til Hotel Comwell Borupgaard i Snekkersten forventes 2026‑udgaven at blive en stærkeste nogensinde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *