Gruppevinderne ved Kronborg Chess Open 2026

24 grupper med ialt 50 præmiemodtagere

Kronborg Chess Open 2026 bød på hård konkurrence i alle grupper. Niveauet var højt fra top til bund.

Mange grupper blev afgjort i sidste runde. Kun tre grupper var vinderen fundet inden sidste runde! Her er et overblik over vinderne.Danske spillere vandt halvdelen af de 24 grupper, og førstepladserne fordelte sig på flere nationer, hvilket understreger turneringens internationale styrke:
Danmark 12
Sverige 4
Norge 3
USA 2
Tyskland 1
Island 1
Kina 1

De danske spillere opnåede 12 gruppe­sejre og bekræftede bredden i det nationale niveau. Samtidig viste de udenlandske deltagere stor kvalitet ved at tage sejre i den anden halvdel af grupperne. Især Sverige og Norge bidrog stærkt til topniveauet, mens også spillere fra USA, Tyskland, Island og Kina fik spillet sig til førstepladser.
Det samlede billede er en turnering, hvor både danske og internationale spillere formår at blande sig helt i toppen, og hvor konkurrencen om førstepladserne er hård i alle ratinggrupper.

Grand Master

Grandmastergruppen ved Kronborg Chess Open 2026 blev en tæt og dramatisk affære, hvor flere spillere længe bød sig til i toppen. Turneringen samlede et stærkt felt med både etablerede stormestre og ambitiøse internationale mestre, og det afspejlede sig i en række hårdt kæmpede partier og et spændingsniveau helt frem til de sidste runder.

Til sidst var det International Master Tor Frederik Kaasen fra Norge, der trak det længste strå og sikrede sig førstepladsen efter en imponerende og stabil præstation gennem hele turneringen. Kaasen viste stor styrke i både åbninger og slutspil og formåede at holde hovedet koldt i de afgørende partier, hvor marginalerne var små.

Flere af de øvrige deltagere pressede på undervejs, og særligt i midterfeltet var der en tæt pointmæssig kamp, hvor enhver fejl kunne få afgørende betydning for slutstillingen. Kun få partier endte uden kamp, og der blev leveret skarp, kreativ skak på højt internationalt niveau.

Vinderen var samtidig meget tæt på at opnå sin første stormesternorm. Inden sidste runde var muligheden intakt, men det krævede en gevinst i det afsluttende parti. Trods en stærk indsats lykkedes det ikke helt at få det fulde point, og dermed måtte Kaasen nøjes med turneringssejren, som dog understreger hans niveau og helt sikkert en kommende stormester.

International Master

FM August Jalving fra BMS Skak vandt IM-gruppen med 6½ point. Han spillede en solid og stabil turnering hele vejen. Flere sejre i midten af turneringen blev afgørende. Resultatet rakte samtidig til hans første IM-norm.

IM Axel Falkevall blev nummer to med 5 point. IM Dagur Ragnarsson tog tredjepladsen med samme score. Gruppen var tæt og meget jævnbyrdig.

Woman International Master

FM Mikkel Manosri Jacobsen dominerede WIM-gruppen. Han scorede hele 8 point og var klart bedst i feltet. Han satte sig på turneringen fra start.

IM Vincent Colin blev nummer to med 6½ point. IM Bengt Lindberg fulgte efter med 6 point. Gruppen bød på mange afgørende partier i toppen.

Master 1

FM Jens Albert Ramsdal vandt med 5½ point. Han leverede en stabil indsats uden nederlag. Flere sikre remiser i topopgør sikrede førstepladsen.

CM Max England fra Canada blev nummer to med 5 point. FM Daniel Vesterbæk Pedersen tog tredjepladsen med 4 point.

Master 2

Kiren Vivek Nasta fra USA vandt gruppen med 5½ point. Han scorede flere vigtige sejre i midterdelen af turneringen. Det gav et afgørende forspring.

Dildarav Paratazham blev nummer to med 4½ point. Han krydsede med resultatet 2200 ELO og kan nu kalde sig for Candidate Master.

Master 3

FM Brian Jørgensen fra Køge vandt med 5½ point. Han startede stærkt og holdt føringen hele vejen.

CM Karl Emil Nielsen-Refs blev nummer to med 5 point. Gruppen var tæt i topfeltet.

Master 4

Victor Lilliehöök vandt med 5 point. Han scorede jævnt gennem hele turneringen. Det var nok i en meget lige gruppe. Han opnåede også 2200 i rating og kan nu få Candidate Mastertitlen på sit cv.

Bjarke Gregor blev nummer to med 4½ point. Han startede med to nederlag, men fik på trods af den kedelige start gang i point høsten. 

Master 5

Asbjørn Vesterkær Slavensky leverede en stærk turnering. Han vandt med hele 6 point. Han vandt mange partier og satte sig tidligt på gruppen.

Tobias Bende fra Sverige blev nummer to med 5 point.

Master 6

Svenske Nathan Preman vandt med 6 point. Han havde en meget stærk scoringsprocent. Flere sejre i træk gav momentum.

Richard Lilja blev nummer to med 5 point.

Master 7

Tianxiang Carlos Yu vandt gruppen med 5½ point. Han spillede stabilt og uden store udsving. Han blev den anden amerikaner, der vandt en af årets grupper.

Elias Buschmann Rustan tog andenpladsen med 4½ point.

Master 8

Den tidligere Kronborg Mester WFM Louise Winther Fredericia vandt med 5½ point. Hun leverede en meget flot indsats. Flere sejre mod direkte konkurrenter var afgørende.

Steen Hulthin Rasmussen blev nummer to med 4½ point.

Master 9

Ingo Schulze vandt med 6 point. Han var stærk hele vejen og afgav få point.

Alec Bernhoftsen-Banks blev nummer to med 5½ point.

Master 10

Islandske Johann Ragnarsson vandt gruppen med 5½ point. Vitus Moustgaard fik med 4½ sikret sig en andenplads. 

 

Master 11

Rasmus Agertoft Hansen vandt med 5 point foran Mitchell Andersson med 4½ point. Han holdt hovedet koldt i en tæt afslutning.

Mitchell Andersson og Preben Larsen fulgte lige efter med førstnævnte på andenpladsen med bedst korrektion.

Basic 1

Tim Westlund vandt med 5½ point foran Tristan Mathias Holth Brakke der opnåede 4½ point i en tæt gruppe.

Basic 2

Haoling Liu fra Kina var suveræn med 6½ point. Han vandt klart gruppen med 1½ point til nærmeste forfølger. Det blev Anker Müller der med 5 point fik andenpladsen.

Basic 3

Tommy Vedelfort løb med førstepladsen foran Sissel Kærgaard. Begge sluttede på 5 point. De spillede remis i deres indbyrdes parti og afgørelsen var på korrektion.

Basic 4

Minh Thuc Le Doan fra Sverige vandt med 6 point. Det var ét point foran Edvard Andersen fra Norge med 5 point. 

Basic 5

Benjamin Grimm vandt med 6 point. Han dominerede gruppen. Svenske Gustav Lang opnåede 5 point og en 2. plads i gruppen.

Basic 6

Daniel Flis opnåede bedre korrektion og sikrede sig derved førstepladsen foran Tore Sturm Nielsen. Begge scorede 5 point.

Basic 7

Sebastien De La Kethulle vandt med 6½ point. En af turneringens stærkeste præstationer. På andenpladsen kom ukrainske Glen Leonchuck med 5½ point.

Basic 8

Tim De La Kethulle henviste Alex Henriksen til andepladsen på bedre korrektion. Begge sluttede på 5½ point.

Basic 9

Noah Rath Vesterbæk fik bedre korrektion foran Avira Karthik Vaenil. Begge scorede 5½ point og de havde spillet remis i deres indbyrdes parti.

Basic 10

Ben Anselm Ole Carlsson og Viktor Tved Buch sluttede begge på 6 point. Ben havde bedste korrektion og fik førstepladsen.

En bred turnering med højt niveau

Kronborg Chess Open 2026 viste stor bredde. Topspillere og klubspillere mødtes i samme turnering. Mange grupper var helt tætte. Det skabte spænding helt til sidste runde.

Turneringen bekræfter sin position som en af Nordens stærkeste åbne turneringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *