Kronborg Chess Open spilles i 2024 i fantastiske omgivelser på Hotel Comwell Borupgaard i Snekkersten. Siden 2018 har har turneringen været spillet på Marienlyst Strandhotel. Men på grund af ombygning og derved færre lokaler til skakturneringer, var vi nødsaget til at finde en ny samarbejdspartner, der kunne rumme den voksende turnering. Derved skiftes udsigten til strand og vand ud med skov og træer.
Hotellet der ligger få meter fra Snekkersten Station på kystbane strækningen bliver nyt spillested for turneringen. Det bliver lettere for spillere med offentlig transport fra København, da toget næsten stopper lige uden for hotellets indgang.
“Vi er glade for at hoteldirektør Fabio Messina har ønsket, at støtte Helsingør Skakklub og jubilæumsturneringen, der markerer klubbens 100 års jubilæum”udtaler klubbens forperson René Weichel.
Turneringen vil derfor igen i år tilbyde en flot spillested i luksuriøse omgivelser, der vil danne en flot ramme om turneringen. Som noget nyt vil der være gratis kaffe, the og vand for spillerne. Det betyder desværre et farvel til Leo’s hyggelige café, der har været et omdrejningspunkt i pauserne mellem runderne. Det vil dog stadig være muligt at hilse på den altid hjælpsomme skakspiller der i år en sjælden gang skyld får mulighed for at selv at spille med i turneringen.
Der vil stadig være mulighed for at købe mad, sandwich, øl og sodavand i receptionsområdet på Comwell Borupgaard.
Ud over flotte omgivelser vil der også være mulighed for at overnatte på spillestedet til specialpris.